Legatets økonomi og uddelinger

Ved udgangen af 2021 udgjorde den samlede kapital i legatet ca. kr. 1.140.000.000.
Legatets bestyrelse ønsker overordnet at tilstræbe, at legatets kapital bevarer sin købekraft med henblik på at sikre fremtidige uddelinger.

I det seneste år har legatet uddelt ca. kr. 14,64 mio.

2021 uddeltes kr. 1,5 mio. i henhold til fundatsens punkt A, primært i form af rejselegater. Til lægevidenskabelige formål uddeltes ca. kr. 13,14 mio.

Ved bevilling af støtte til lægevidenskabelige formål arbejder Fabrikant Vilhelm Pedersen og Hustrus Legat sammen med Kræftens Bekæmpelse, som har den nødvendige videnskabelige ekspertise til vurdering af, hvilke projekter der vil kunne fortjene støtte.

Ansøg om legatet

Legatet uddeler hvert år penge til unge studerende, navnlig indenfor industri og handel, der ønsker at dygtiggøre sig i udlandet. Ansøgningsfristen er ultimo februar, og legatuddelingen er på fabrikant Vilh. Pedersens fødselsdag d. 25. maj.